Elvira & Mortadas bryllup på Château Fengari i Sydfrankrig

Nogle bryllupper har bare noget helt særligt over sig – og Elvira og Mortadas kærlighedsweekend på Château Fengari i Sydfrankrig var uden tvivl et af dem. Omgivet af den sydfranske natur og et af områdets smukkeste slotte blev rammerne sat for en weekend fyldt med kærlighed, nærvær og masser af personlige detaljer.

Vi havde fornøjelsen af at designe alle de grafiske elementer til brylluppet – lige fra invitationerne til de mange små detaljer, der skabte en gennemført rød tråd gennem hele fejringen. Gennem planlægningen skabte vi en række personlige tryksager og elementer til bryllupsweekenden, ligesom vi designede særlige gaver til både brudepigerne og gæsterne. Det var et samarbejde fyldt med kreativ frihed, tillid og en fælles ambition om at skabe en oplevelse, hvor alle detaljer hang naturligt sammen.